Webinar
TOPMØDE I LUFTVISIONEN
Friday January 29, 2021 10:00 AM CET

Dansk Industri, Danske Maritime, Danske Rederier, Dansk Miljøteknologi, DAPO og Miljøministeriet inviterer til online topmøde i Luftvisionen d. 29. januar 2021 fra kl. 10-12.
I januar 2018 blev Luftvisionen etableret med det sigte, at Danmark skal være førende på verdensmarkedet i at udvikle og levere løsninger til indsatsen for renere luft. Siden har vi arbejdet målrettet på at mobilisere en samlet renluft-branche, der løfter dagsordenen inden for søfart, landbrug, transport, fyringsanlæg, brændeovne og industri. Her tre år efter er det blevet tid til at gøre status på indsatsen og få sat fokus på, hvordan vi kommer videre.
Miljøminister Lea Wermelin deltager i mødet med et indlæg om de store globale udfordringer relateret til den stadigt stigende luftforurening, samt hvordan danske teknologier kan bidrage til at løse problemerne. Ligeledes har vi inviteret EU-kommissær Virginijus Sinkevičius, der vil kaste lys over implementeringen af New Green Deal anvendelsen af teknologier til at nå målene.
Konferencen bliver holdt online, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte oplæg.
PROGRAM:
10.00 - 10.05 Velkomst
Søren Bukh Svenningsen, direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi og ordstyrer på dagen
10.05 - 10.20 Danmarks bidrag til at løse de globale udfordringer med luftforurening
Lea Wermelin, miljøminister (på Engelsk)
10.20 - 10.40 Hvilke tiltag skal vi forvente fra EU på baggrund af vedtagelsen af New Green Deal?
Virginijus Sinkevičius, EU-kommissær på miljøområdet (på Engelsk)
10.40 - 11.10 Luftvisionen – erfaringer hidtil
- Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier
- Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime
- Karin Klitgaard, underdirektør, DI
- Søren Bukh Svenningsen, direktør, Dansk Miljøteknologi
- Kjeld Vang, sekretariatschef, DAPO
11.10 - 11.25 Den nationale indsats på luftområdet
Mikkel Dam Schwart, kontorchef, Miljøministeriet
11.25 - 11.45 Hvordan har corona-pandemien påvirket luftkvaliteten i Danmark i 2020
Thomas Ellermann, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
11.45 - 11.50 Afrunding
Søren Bukh Svenningsen, direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
Lær mere om danske renluft løsninger i State of Greens White Paper on Clean Air.
OPLÆGSHOLDERE:

Virginijus Sinkevičius

Lea Wermelin

Søren Bukh Svenningsen

Jenny N. Braat

Anne H. Steffensen

Kjeld Vang

Mikkel Dam Schwartz

Karin Klitgaard
